Hostende fodboldspillere kan få det røde kort
Et bevidst host mod en modspiller falder ind i samme kategori som stødende eller fornærmende sprogbrug og bevægelser. (Arkivfoto). Foto: Regis Duvignau/Reuters
Regis Duvignau/Reuters
Hvis en fodboldspiller bevidst hoster mod en anden spiller, så kan det medføre udvisning, oplyser Ifab.
Det kan koste et rødt kort, hvis en fodboldspiller bevidst hoster på en modspiller på fodboldbanen.
Sådan lyder en retningslinje fra fodboldens lovgivende organ, The International Football Association Board (Ifab). Det skriver BBC.
- Som det er tilfældet med alle andre overtrædelser, så er det op til dommeren at vurdere, hvor alvorlig overtrædelsen er, oplyser Ifab.
- Hvis der tydeligvis er tale om et tilfældigt host, så skal dommeren ikke gribe ind. Heller ikke hvis hosten foregår med stor afstand mellem spillerne, lyder det videre.
Bevidst hosten falder ind under samme regel som stødende eller fornærmende sprogbrug og bevægelser, fortæller Ifab.
Retningslinjen bliver udsendt på et tidspunkt, hvor coronapandemien fortsat hærger flere steder i verden.
Coronavirus rammer blandt andet luftvejene og kan besværliggøre vejrtrækningen.
Flere fodboldligaer i Europa er enten blevet afblæst eller udskudt som følge af coronakrisen.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker