Houston Texans skærer Froholdt fra til endelig trup
Hjalte Froholdt blev ikke en del af truppen på 53 spillere, som Houston Texans tager med ind i 2021-sæsonen. (Arkivfoto) Foto: Maddie Meyer/Ritzau Scanpix
Maddie Meyer/Ritzau Scanpix
Danske Hjalte Froholdt klarede sig ikke igennem nåleøjet, da NFL-holdet Houston Texans trimmede truppen.
Danske Hjalte Froholdt kommer i første omgang ikke til at spille en rolle i den forestående NFL-sæson.
Ligesom ligaens øvrige 31 klubber skulle også danskerens Houston Texans skære truppen ned til de tilladte 53 spillere inden sæsonstart, og her blev der ikke plads til den danske offensive linjemand.
Det fremgår af listen over de 53 spillere til sæsonen, som klubben har offentliggjort på sin hjemmeside.
Den 25-årige dansker blev i 2019 draftet i fjerde runde af New England Patriots, men fik sin debutsæson spoleret af en skade.
I sidste sæson var han klar igen, men klubben fritstillede ham midtvejs i sæsonen. Her samlede Houston Texans ham op, men Froholdt rendte ind i en gang coronavirus og kom ikke i aktion.
NFL-karrieren er dog ikke nødvendigvis slut af den grund.
Andre hold kan det kommende døgns tid lægge billet ind på Froholdt, som også kan få en plads på Houston Texans' såkaldte practice squad. Her er der plads til 16 mand.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned