HSV får hollænder som ny cheftræner
Bert van Marwijk er mandag aften blevet præsenteret som ny cheftræner i Hamburger SV.
Bundesliga-klubben, der for nylig fyrede træner Thorsten Fink, ligger nummer 16 ud af 18 hold i den bedste tyske fodboldrække.
61-årige Bert van Marwijk har fået en kontrakt frem til sommeren 2015, oplyser HSV på klubbens hjemmeside.
- Vi glæder os over, at vi med Bert van Marwijk har fået en træner, som har en masse erfaring og flere gange har bevist sit værd, siger HSV-sportschef Oliver Kreuzer.
Det er ikke første gang, han er træner i Bundesligaen. Fra 2004 til 2006 var hollænderen hos Borussia Dortmund.
Bert van Marwijk var senest træner for Hollands landshold, som han forlod efter EM-fiaskoen sidste år. Her tabte Holland alle tre gruppekampe mod Danmark, Tyskland og Portugal.
Selvom det endte med en skuffelse som hollandsk landstræner, så førte han Holland frem til VM-finalen i 2010 i Sydafrika. Her tabte hollænderne finalen til Spanien.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned