HSV Hamburg ødelægger Flensburgs gulddrømme
Flensburg-Handewitt havde inden aftenens opgør mod HSV Hamburg forsigtige drømme om at kunne blande sig i kampen om det tyske håndboldmesterskab.
Men efter Hamburgs 29-26-sejr hjemme i O2 World ser det skidt ud for Flensburg, der med fire runder igen er tre point efter både THW Kiel og Rhein-Neckar Löwen og samtidig er a point med HSV.
Det var hovedsageligt en stærk præstation af HSV-forsvaret i anden halvleg, der gjorde udslaget efter pausestillingen 16-14 til gæsterne.
Den stærke defensiv forhindrede Flensburg i at lave mål i en periode på 13 minutter, og med kun godt seks minutter tilbage af kampen førte hjemmeholdet 28-21.
Det kunne Flensburg ikke hente. Dermed er holdet nu pisket til at skulle besejre THW Kiel på udebane og håbe på, at resultaterne i øvrigt flasker sig i de resterende fire runder.
Anders Eggert lavede seks mål i kampen, mens Lasse Svan Hansen blev noteret for fire mål.
Thomas Mogensen lavede to mål for Flensburg, og HSV's Hans Lindberg nåede op på samme total for kampen. Michael Knudsen scorede en enkelt gang.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker