HSV-legende går til angreb på Arnesen
Foto: Thomas Bohlen /Scanpix
Thomas Bohlen /Scanpix
Bølgerne går højt i den tyske storklub Hamburger Sport-Verein efter klubbens elendige start på den nye sæson.
I skudlinjen står først og fremmest den sportslige ledelse i form af sportschef Frank Arnesen og cheftræner Thorsten Fink, og siden 0-1-nederlaget mod Nürnberg i lørdags har de helt tunge navne meldt sig i kritikerkoret.
Således har HSV's største navn gennem tiderne, Uwe Seeler, efterhånden mistet tålmodigheden med Arnesen.
- Jeg er blevet bekymret, fordi jeg slet ikke ser nogen fremskridt. Og det skal en sportschef måles på, siger den tidligere angriber i avisen Die Welt og fortsætter kritikken af den danske sportschef:
- Han siger altid: Holdet skal nok komme i gang. Det kommer, det kommer, det kommer. Når jeg hører eller læser sådan noget, må jeg tit ryste på hovedet.
- Der er spillere i truppen, der ikke er gode nok til Bundesligaen, det må man sige helt åbent, lyder kritikken fra den 75-årige HSV-legende, der også er tidligere præsident i klubben.
HSV er den eneste klub, der har deltaget i samtlige 50 bundesligasæsoner, men i den nordtyske by er mange begyndt at frygte, at Bundesligaens sidste "dinosaur" rykker ned efter denne sæson.
Arnesen bliver skudt i skoene, at hans ellers berømte netværk ikke er så stort alligevel, fordi han i sit første år i klubben primært hentede spillere fra sin tidligere klub Chelsea.
Han bliver også beskyldt for at have undervurderet den tyske ligas styrke, fordi de fleste af de gamle Chelsea-reserver har vist sig som regulære flop i Hamburg.
HSV spiller næste gang på lørdag på udebane mod Werder Bremen.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub