HSV slår Schalke i højspændt stormøde på anden klasse
Jublen var massiv i Hamburger SV-lejren, da klubben slog Schalke 04. Foto: Leon Kuegeler/Reuters
Leon Kuegeler/Reuters
FCK-angriberen Mikkel Kaufmann fik et kvarter på banen for HSV, som slog Schalke i 2. Bundesliga.
De to fallerede storklubber Schalke 04 og Hamburger SV er landet på anden klasse i tysk fodbold, og fredag sparkede de sæsonen i gang i et højspændt møde.
Tempoet var højt, chancer var der mange af, og opgøret på det store stadion Veltins-Arena i Gelsenkirchen endte med en 3-1-sejr til udeholdet HSV.
Den danske FC København-angriber Mikkel Kaufmann spillede det sidste kvarters penge for HSV, hvor han er på leje, men kom ikke på tavlen.
Det lugtede generelt mere af den bedste række end den næstbedste række, og de to klubber kommer formentlig også til at kæmpe med i toppen af tabellen.
Schalke er splinternye i 2. Bundesliga efter nogle forfærdelige sæsoner, mens HSV efterhånden i et par år har forsøgt at spille sig tilbage i det fine selskab.
Før sæsonen skiftede angriber Simon Terodde fra HSV til Schalke, og han kom til at gøre det onde ved sine tidligere holdkammerater efter bare syv minutter.
Målræven blev sendt dybt og sparkede stensikkert bolden i kassen til 1-0.
HSV fik dog hurtigt chancen for at slå igen. Efter knap en halv time fik nordtyskerne straffespark, men Robert Glatzel misbrugte.
I anden halvleg bølgede spillet frem og tilbage, og det var særdeles hektisk. Efter 53 minutter kom forløsningen for HSV og ikke mindst Robert Glatzel.
Tim Leibold sparkede et frispark helt op i hjørnet og tvang Schalke-keeper Michael Langer til en stor redning. Han måtte dog give en ripost, som Glatzel kom først frem til og scorede på.
HSV fuldendte comebacket med fire minutter tilbage af kampen, da Moritz Heyer resolut bankede bolden i nettet til 2-1, og få minutter senere scorede Bakery Jatta på et præcist indlæg fra venstresiden.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker