HSV vinder derby og udskyder St. Pauli-oprykning
HSV's fans kunne fredag aften ånde lettet op, da holdet hjemme slog St. Pauli og dermed udskød lokalrivalens oprykningsfest. Foto: Christian Charisius/Ritzau Scanpix
St. Pauli kunne med en sejr i fredagens Hamburg-derby sikre oprykning til Bundesligaen, men HSV udskød festen.
En sejr fredag aften på udebane over lokalrivalen Hamburger SV ville sende St. Pauli i Bundesligaen for første gang i 13 år, men sådan skulle det ikke gå.
Med en sen hovedstødsscoring sørgede hjemmeholdets Robert Glatzel for at udskyde St. Paulis oprykningsfest, da HSV på Volksparkstadion vandt 1-0.
St. Pauli er dog fortsat tæt på direkte oprykning. Holdet topper 2. Bundesliga med fire point ned til Fortuna Düsseldorf på tredjepladsen, der medfører oprykningsplayoff i stedet for direkte oprykning. Der resterer to spillerunder.
HSV holdt med sejren fredag aften liv i det spinkle håb om oprykning. Traditionsklubben indtager fjerdepladsen og er fire point efter Fortuna Düsseldorf.
Skulle det blive til en fjerdeplads i denne sæson, vil det være femte gang siden, HSV rykkede ned i 2018, at holdet ender lige uden for oprykningspladserne.
To gange siden er holdet blevet nummer tre, men har efterfølgende tabt oprykningskampen udløst af tredjepladsen.
HSV startede lokalopgøret fredag aften bedst, og efter 25 minutter så det også ud til, at værterne kom i front, da frontløberen Robert Glatzel prikkede bolden i nettet.
Glæden varede dog kort, da HSV-angriberen lige inden scoringen begik et frispark på en St. Pauli-forsvarsspiller.
Derfra skiftede kampen karakter, og op til pausen var det St. Pauli, der styrede opgøret.
Anden halvleg var en tam affære, hvor ingen af holdene for alvor turde satse af frygt for at indkassere en scoring.
Fem minutter før tid kom forløsningen dog for hjemmeholdet, da Robert Glatzel efter et hjørnespark headede HSV i front, mens Nikola Vasilj i St. Pauli-målet kom på mellemhånd.
I dommerens tillægstid fik HSV muligheden for at fordoble føringen, men Ludovit Reis brændte chancen fra straffesparkspletten.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker