Hulk vil luftkysse racister ihjel efter nye tilråb
Hulk - forbereder luftkys mod de russiske fodboldracister. Foto: AP/POLFOTO
AP/POLFOTO
Zenit Skt. Petersborgs brasilianske angriber Hulk blev igen lørdag udsat for racisme. Han vil tie det i ihjel.
Racisme i russisk fodbold har været et voldsomt debatteret tema i et stykke tid, og lørdag dukkede endnu en episode frem.
Den brasilianske angriber Hulk, som tørner ud for Zenit Skt. Petersborg, har ved flere lejligheder været udsat for racistiske tilråb.
Og i lørdagens 2-2-opgør ude mod Spartak Moskva, hvor Hulk scorede et enkelt mål, var den gal igen.
Pludselig kunne man se Hulk sende luftkys til hjemmeholdets fans, og på Zenits hjemmeside forklarer Hulk nu sin gestus.
- Desværre skete de samme ting igen - racisme på lægterne, lyder det fra den store angriber, som ikke gider at åbne en ny debat om emnet.
Det fortjener de folk nemlig ikke, mener han.
- Jeg gider ikke bruge min tid på det, da jeg allerede har snakket om det. Derfor vil jeg forsætte med at sende luftkys og svare dem med mit spil på banen. Disse ting fortjener ikke en gang at blive diskuteret, siger Hulk.
Brasilianeren skiftede til Zenit i 2012 fra FC Porto, og trods gentagne episoder med racisme, endda også fra Zenits egne fans, er han fortsat at finde i klubben.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker