Hull-spiller får kraniebrud under Premier League-kamp
Chelsea vandt kampen på banen 2-0, men sejren blev overskygget af det voldsomme uheld. Foto: AP/Frank Augstein
AP/Frank Augstein
Den 25-årige midtbanemand slog hovedet sammen med Chelsea-spilleren Gary Cahill under søndagens kamp.
Hull-spilleren Ryan Mason pådrog sig et kraniebrud i søndagens Premier League-kamp mod Chelsea.
Det oplyser klubben i en pressemeddelelse.
Den tidligere Tottenham-spillers tilstand er ifølge klubben stabil, efter at han er blevet opereret på St Mary's Hospital.
Ryan Mason blev behandlet på banen, efter at han i kampens 14. minut stødte hovedet sammen med Chelseas midtbanespiller Gary Cahill.
Læger fra begge hold spurtede på banen efter sammenstødet for at tilse begge spillere. Kampens dommer måtte afbryde spillet i mere end fem minutter.
Gary Cahill rejste sig igen og scorede senere kampens sidste mål, der slog Chelsea-sejren fast til 2-0.
Ryan Mason blev båret fra banen på en båre.
Adskillige timer efter ulykken skriver Hull City i en pressemeddelse:
- Klubben kan bekræfte, at Ryan Mason har fået et kraniebrud i kampen mod Chelsea i eftermiddag.
Klubben tilføjer, at Ryan Mason er i stabil tilstand, men det forventes, at han tilbringer de næste par dage på hospitalet.
- Alle i klubben vil gerne udtrykke deres taknemmelighed for det arbejde, som redningsfolkene har leveret, lyder det i meddelelsen.
Umiddelbart efter kampen mod Chelsea sagde Hull-manager Marco Silva, at han håbede, Ryan Mason var sluppet nådigt fra sammenstødet.
- Jeg håber ikke, at der er sket noget alvorligt, men i dette øjeblik er han på hospitalet, sagde Silva efter kampen.
Også Chelsea-manager Antonio Conte håber det bedste for Ryan Mason.
- Alle i Chelsea ønsker ham det bedste, sagde han efter kampen.
- Det var et slemt uheld. Alle i Chelsea håber på at se ham på banen igen snart, lød det fra Conte.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned