Når landstræner Per Bäckman skal finde en forklaring på de flotte danske resultater i årets VM-turnering i ishockey, nævner han blandt andet målmandsspillet.
Frederik Andersen slap eksempelvis kun en enkelt puck forbi mod Finland, og Patrick Galbraith gjorde ham kunsten efter mod amerikanerne.
Den samlede danske redningsprocent ligger på 94,90, hvilket placerer holdet på en fjerdeplads i keeperstatistikken. Til sammenligning endte Danmark ved sidste års VM på 90,73 og en samlet niendeplads på listen.
- Det er vel en af de helt store ting, der er sket med holdet, når man sammenligner med tidligere år. De to har spillet tre fejlfrie kampe tilsammen, og det har været utroligt vigtigt, siger landstræner Per Bäckman.
Han skrev netop i sin rapport efter sidste års VM, at målmandsposten var et af de området, han gerne så udviklet fremover, og derfor hyrede Danmarks Ishockey Union den svenske målmandstræner Stefan Lahde, der særligt i foråret har arbejdet med at coache de bedste danske målmænd.
- Det er det arbejde, vi allerede ser resultatet af nu. Samtidig er de jo begge unge folk, der først er i begyndelsen af deres karriere, så de går jo hen og bliver endnu bedre med tiden. Og så må vi ikke glemme, at vi i Simon Nielsen og Nikolaj Nørbak også har folk, der presser på udefra, siger Per Bäckman.
Han har besluttet sig for at lade Patrick Galbraith blive i målet i den vigtige mellemrundekamp mod Slovakiet, der spilles fredag eftermiddag.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker