Hundreder af fans modtager Ronaldo ved første træning
Tusinder af fans har allerede sikret sig en Juventus-trøje med Cristiano Ronaldos navn på ryggen. Foto: Isabella Bonotto/Ritzau Scanpix
Isabella Bonotto/Ritzau Scanpix
Mens Juventus er på turné i USA havde Cristiano Ronaldo første træningsdag sammen med andre VM-spillere.
Superstjernen Cristiano Ronaldo er landet i Italien ovenpå det opsigtsvækkende skifte fra Real Madrid til Juventus, og mandag havde han første træningsdag på klubbens anlæg i Torino.
Omkrig 200 fans var mandag eftermiddag mødt op for at tage imod portugiseren og give en varm velkomst til den femfoldige Ballon d'Or-vinder.
Det var dog en noget amputeret trup, som Ronaldo stødte til. Størstedelen af Juventus' spillere befinder sig for tiden i USA, hvor holdet spiller en række testkampe forud for den kommende sæson.
På lørdag står Juventus over for netop Ronaldos seneste klub, Real Madrid, i Washington D.C.
Det er dog en række prominente navne, der i stedet træner hjemme i Torino.
Spillere som Gonzalo Higuaín, Paulo Dybala, Juan Cuadrado, Douglas Costa og Rodrigo Bentancur er iblandt dem, da de alle nåede frem til slutspilskampene ved VM i Rusland og efterfølgende har holdt ferie.
Det forventes, at Ronaldo får sin officielle Juventus-debut i Serie A-åbningen ude mod Chievo 19. august.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned