Hurtig italiener overrasker i World Cup-åbning
Den alpine World Cup åbnede for kvinder i østrigske Sölden med storslalom, og det endte i italiensk triumf.
Efter fire andenpladser og tre tredjepladser i World Cup-regi i storslalom gennem karrieren lykkedes det endelig lørdag for italieneren Federica Brignone at træde op på øverste trin på podiet.
Den 25-årige storslalomspecialist har ud over en tredjeplads for snart et år siden haft svært ved at levere resultater de seneste år, men i sæsonåbningen i østrigske Sölden havde hun virkelig fart i skiene.
Efter de to gennemløb var hun hele 85/100 af et sekund foran den amerikanske slalomdronning Mikaela Shiffrin og over et sekund hurtigere end Tina Weirather fra Liechtenstein på tredjepladsen.
Tilbage i 2011 vandt Brignone sølv ved VM i storslalom, men ellers er de syv podiepladser hendes hidtil bedste resultater i World Cup-sammenhæng.
I den samlede World Cup-stilling i storslalom er hendes bedste resultat en femteplads i 2011.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned