Danmarks modstander i den kommende EM-kvalifikation, Norge, kan vise sig at blive en ganske svær modstander i bestræbelserne på at komme med til EM i 2012.
Med to scoringer fra Erik Huseklepp vandt landstræner Egil "Drillo" Olsens mandskab onsdag aften med 2-1 over Frankrig.
Efter en skuffende VM-slutrunde havde Frankrigs nye landstræner, Laurent Blanc, valgt at rejse til Oslo uden en eneste spiller fra den udskældte trup, der skuffede i Sydafrika.
Efter pausen fik Blancs nye kuld en opmuntring, da Hatem Ben Arfa bragte franskmændene foran med 1-0.
Også Cypern fra Danmarks kvalifikationsgruppe vandt onsdagens venskabskamp mod Andorra. Det blev dog blot til en spinkel 1-0-sejr.
Island, som er Danmarks første modstander i kvalifikationen, er sent onsdag i kamp mod Liechtenstein. Danmarks sidste kvalifikationsmodstander, Portugal, var ikke i kamp.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub