Den norske cykelstjerne Thor Hushovd, der er regerende verdensmester og vandt to etaper under sommerens Tour de France, skifter hold fra næste sæson.
Nordmanden forlader Garmin-Cervelo og skifter til BMC, hvor han bliver holdkammerat med Tour de France-vinderen Cadel Evans.
- Thor kommer med en masse kvaliteter og komplimenterer de ryttere, vi allerede har på holdet til eksempelvis klassikerne og de store etapeløb, siger BMC's teammanager, Jim Ochowicz, i en pressemeddelelse.
- Vi er meget glade for at få hans talent, entusiasme og ekspertise til BMC Racing Team i 2012 og fremover, siger manageren.
Kontraktens længde er ikke offentliggjort, men den løber ifølge manageren ud over 2014-sæsonen.
- Det er et seriøst hold, hvor det ser ud til, at alt er velorganiseret. Der er en plan omkring alle de store og vigtige løb for alle ryttere. Alle ved, hvad de skal. Det er en god ting, siger Hushovd selv om sit kommende hold.
- Mit største mål er stadig at vinde Paris-Roubaix. BMC Racing Team har gode ryttere til at hjælpe mig, eller som jeg kan hjælpe med at vinde, forklarer han.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker