Hviderusland fyrer landstræner under VM i ishockey
Hviderusland, der mandag tabte 0-6 til Rusland ved VM i ishockey, har fyret landstræner Dave Lewis. Foto: Reuters/Grigory Dukor/arkiv
Reuters/Grigory Dukor/arkiv
Canadiske Dave Lewis er blevet fyret som landstræner for Hviderusland efter tre nederlag ved VM i Danmark.
Dave Lewis er ikke længere landstræner for Hvideruslands mandlige ishockeylandshold.
Den 64-årige canadier er blevet fyret midt under VM-turneringen, der bliver spillet i Danmark.
Det Hviderussiske Ishockeyforbund meddeler på sin hjemmeside, at samarbejdet er blevet bragt til ophør efter tre nederlag, der har bragt Hviderusland i fare for nedrykning.
I stedet skal assistenten Sergey Pushkov overtage holdet i resten af VM-turneringen.
Dave Lewis spillede i sin aktive karriere for flere NHL-klubber, og han blev senere cheftræner for Detroit Red Wings og Boston Bruins.
Hviderusland har fået en meget skidt begyndelse på VM, hvor holdet spiller sine kampe i Royal Arena i København.
Hviderusserne tabte deres første kamp 0-5 til Sverige, og det er ikke gået fremad siden.
Hviderusland tabte dernæst 2-6 til Frankrig og 0-6 til Rusland, så hviderusserne er sidst i gruppe A uden point.
Hviderusland mangler at møde Schweiz, Tjekkiet, Slovakiet og Østrig ved VM.
Den næste kamp er onsdag mod Schweiz.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned