Hviderusser snupper EM-titel fra René Holten
René Holten Poulsen formåede ikke at forsvare sin EM-titel i 1000 meter enerkajak lørdag eftermiddag i Brandenburg.
Den stærke dansker måtte på de sidste 250 meter se sig overhalet af Aleh Yurenia fra Hviderusland, der satte et angreb ind, som Holten Poulsen ikke kunne svare igen på.
- Yurenia ror et rigtig godt løb i dag, men jeg var lidt overrasket over, at han formåede at ro så hurtigt til sidst, siger René Holten Poulsen i en pressemeddelelse.
- Jeg synes selv, jeg roede et udmærket løb, men jeg mistimede nok spurten en smule, for da jeg ville trykke speederen i bund til sidst, kunne jeg ikke rigtig fange vandet og dermed accelerere, siger han.
Tyske Max Hoff, der har været stærkt roende frem mod EM, sluttede på tredjepladsen.
René Holten Poulsen skal søndag forsøge at forsvare sidste års guld på den halve distance.
Danskerens store sæsonmål er VM i Moskva om fire uger.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned