Hvidovre tænder op under nedrykningsduel i 1. division
Hvidovre Stadion lagde torsdag aften græs til en hjemmesejr, da Fremad Amager aflagde visit. (Arkivfoto) Foto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix
Mads Nissen/Ritzau Scanpix
Med en 3-0-sejr over Fremad Amager pustede Hvidovre yderligere luft i håbet om overlevelse i næstbedste række.
På en god første halvleg slog Hvidovre torsdag Fremad Amager i fodboldens 1. division, og med sejren fortættes kampen om at undgå nedrykning.
Hvidovre er fortsat lige under stregen, men 3-0-sejren sender Hvidovre inden for tre point af Fremad Amager, mens Nykøbing FC imellem de to hold kun er to point foran Hvidovre på den sjove side af nedrykningsstregen.
Det skyldes, at Nykøbing kun fik 2-2 i holdets udekamp mod bundholdet FC Roskilde, som endda var foran 2-0 ved pausen.
Fremad Amager skulle ikke rejse langt til udekampen mod Hvidovre, men bedømt på første halvleg lignede gæsterne et hold, der var lidt medtaget efter en lang rejse.
Der blev lavet flere store fejl i de første 45 minutter, og det udnyttede Hvidovre til at afgøre kampen allerede før pausen.
Først lavede Nemanja Cavnic selvmål efter 27 minutter, og fem minutter senere udnyttede Lirim Qamili skidt forsvarsspil af gæsterne.
To mand gik til samme bold i eget felt, og så endte den i stedet for fødderne af Qamili, som sparkede den ind fra tæt hold.
Scoringen til 3-0 var til gengæld ikke en foræring. Et fint angreb gav Nicklas Schmidt en skudmulighed fra kanten af feltet, og han placerede flot bolden helt oppe i fjerneste hjørne.
Fremad Amager kom aldrig i nærheden af point i anden halvleg, hvor Hvidovre problemfrit kørte den vigtige sejr i land.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker