Hvidt efter sejr: Vi har et supergodt udgangspunkt
KIF Kolding København vandt søndag overlegent 29-24 over det polske klassehold KS Vive Targi Kielce i Champions League-gruppespillet.
Med sejren har holdet otte point for fem kampe, hvilket også gør sig gældende for deres polske modstandere og også storholdet Kiel fra Tyskland, der vandt 29-21 ude over bundholdet i gruppe B, Dunkerque.
Pointhøsten glæder KIF Koldings målvogter Kasper Hvidt.
- Vi har kun spillet halvdelen af kampene, men vi har givet os selv et supergodt udgangspunkt. Vi bliver meget klogere på søndag - så kender vi den indbyrdes målscore, og den kommer til at betyde rigtig meget, siger Kasper Hvidt til DR.
Søndag i næste uge spiller KIF Kolding mod selv samme Kielce i Polen.
Kielce har tidligere i denne sæsons Champions League scoret en del mål, men det danske hold formåede at holde dem nede på blot 24 scoringer.
- Vi har et virkelig, virkelig godt forsvar, og det gør, at mange af de hold, vi møder, har svært ved at finde åbninger. Så bliver man nødt til at satse lidt mere, og det gør, at man ser nogle fejl.
- Angrebet laver også meget få fejl, og når vi så laver fejl, for det gør vi, så er vi utroligt hurtigt tilbage i forsvaret for at undgå kontraangreb, siger målmanden og tilføjer, at man fik lukket godt ned for Kielces dygtige stregspiller Julen Aguinagalde.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned