Hvidt: Nu gælder det gruppefinalen i Barcelona
Hvidt: Nu gælder det gruppefinalen i Barcelona Foto: POLFOTO/Ernst van Norde
POLFOTO/Ernst van Norde
Kasper Hvidt glæder sig over de to point mod Besiktas og ser nu frem mod nye opgaver i Champions League.
Facit og de to point var det vigtigste for KIF Kolding Københavns målmand Kasper Hvidt efter 34-31-sejren over Besiktas i mændenes Champions League i håndbold.
At spillet ikke vandt skønhedspriser, og at forsvaret slet ikke levede op til vanlig standard, betød mindre.
- Vi skulle have de to point, og det fik vi, og så parkerer vi Champions League i et par måneder og ser frem til en supersjov kamp i Barcelona, hvor vi spiller om førstepladsen, siger Kasper Hvidt.
Han indrømmer, at kampen blev tættere, end mange forventede, men giver også cadeau til den undertippede modstander fra et land, man normalt ikke forbinder med håndbold.
- Vi mødte en modstander, der generede os og rent faktisk spillede udmærket håndbold.
- Det er glimrende spillere, som vi kender fra den tyske og spanske liga, og vi kommer formentlig til at se mere til dem fremover, siger Hvidt.
Han peger selv på Bo Spellerberg som kampens bedste spiller.
- Bo var eminent god på et niveau, han ellers ikke har ramt den seneste måneds tid.
- Men det havde måske også noget at gøre med, at han vidste, at ansvaret hang på hans skuldre i dag, siger målmanden og hentyder til, at Koldings bagkæde var svækket af skadede Lasse Anderssons fravær.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned