Hvil bremser Ronaldos rekordjagt
Cristiano Ronaldo må vente lidt, før han får chancen for at score for 11. ligakamp i træk. Foto: Isabella Bonotto/Ritzau Scanpix
Isabella Bonotto/Ritzau Scanpix
Cristiano Ronaldo har scoret i ti ligakampe i træk for Juventus, men er ikke i truppen til nummer 11.
Cristiano Ronaldo er brandvarm i Juventus for tiden og har scoret i ti ligakampe i træk.
Men den skarpe angriber må vente lidt, før han får muligheden for at tangere rekorden for mål i flest ligakampe i træk.
Portugiseren er nemlig ikke i truppen til Juventus' kamp søndag mod Brescia, der ellers ligger næstsidst i Serie A og har indkasseret 42 mål i 23 kampe.
Ifølge AFP bliver Ronaldo hvilet af cheftræner Maurizio Sarri.
Rekorden for scoringer i ligakampe i træk deles af Gabriel Batistuta og Fabio Quagliarella.
Batistuta scorede i hver ligakamp for Fiorentina fra 1. til 11. spillerunde i sæsonen 1994/95.
Den dengang næsten 36-årige Quagliarella lavede sin stime for Sampdoria i sæsonen 2018/19, hvor han nettede i hver af sine optrædener fra 10. til 21. spillerunde. Hans stime kom dog med et afbræk undervejs, da han i 12. spillerunde sad på bænken.
Juventus skal i næste spillerunde i Serie A møde det absolutte bundhold, Spal, på udebane.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde