I skyggen af Vingegaard og Pogacar

Offentliggjort Sidst opdateret

Mens Jonas Vingegaard og Tadej Pogacar forventes at slutte på de to øverste pladser i Tour de France, kæmper en stribe ryttere om at besætte tredje trin på sejrspodiet.

Her er de varmeste bud:

* Jai Hindley (Bora).

Bookmakernes tredjefavorit inden løbets start. Erobrede den gule trøje på 5. etape, men mistede den dagen efter. Vandt Giro d'Italia i 2022.

* Carlos Rodriguez (Ineos).

Den kun 22-årige spanier har kørt klogt og er en dark horse i topstriden. Blev sidste år nummer syv i Vuelta a España.

* Pello Bilbao (Bahrain Victorious).

Vinder af 10. etape og mest kendt som etapejæger. Er to gange sluttet som nummer fem i Giro d'Italia.

* Adam Yates (UAE Emirates).

Officielt udnævnt som Tadej Pogacars medkaptajn og var første mand i den gule trøje. Er dog reelt hjælperytter, men det udelukker ikke en podieplads.

* Simon Yates (Jayco).

Føler sig bedst tilpas som etapejæger, men skal forsøge at holde sig fremme i klassementet. Vandt Vuelta a España i 2018.

* Tom Pidcock (Ineos).

Kører for første gang efter klassementet i en grand tour. Vandt på Alpe d'Huez sidste år og er en stærk nedkører, men også uerfaren i sin rolle.

/ritzau/

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.