I vinterhi med nederlag
Hvidovres målscorer til 2-0 Christian Jakobsen i nærkamp med Kasper Jensen. Foto: Polfoto: Jens Panduro
Polfoto: Jens Panduro
Nykøbing FC var for længe om at komme i gang mod topholodet Hvidovre, der vandt 2-1 hjemme i Kæmpernes Arena.
Efteråret sluttede med en skuffelse for Nykøbing FC, der fredag aften tabte til topholdet Hvidovre, der efter 2-0 ved pausen kunne trække sig sejrrigt ud af træner Per Nielsens afskedskamp med 2-1.
"Bjørnebanden" fortsatte en uheldig tendens med at komme bagud tidligt i opgøret. Hvidovre skulle kun bruge godt to minutter til at tage føringen ved den lille driblekunstner Alexander Green, der scorede på hovedstød!
Hvidovre dominerede og kom yderligere foran efter en dødbold, som falstringerne ellers var advaret om på forhånd. Nemlig et indkast fra Kristoffer Wichmann, som topscorer Christian Jakobsen headede i mål ved forreste stolpe.
Gæsterne havde også muligheder, men Joachim Wagner var uskarp, og værterne kunne fortjent gå til pausen foran med 2-0.
Efter pausen vågnede Nykøbing op til dåd, og da det lykkedes Nicky Bertelsen at reducere midt i halvlegen efter hjørnespark fra Joachim Wagner, fik gæsterne for alvor momentum.
Men selv om der var enkelte bud efter en udligning - Mathias Olsen var tættest på med et hovedstød et par minutter før tid - måtte "bjørnebanden" forlade arenaen med uforløst sag.
Facit efter første halvsæson hedder altså 18 point, og hvad det præcist rækker til i tabellen, ved man først efter lørdagens kampe.
Læs mere om opgøret i Kæmpernes Arena i Folketidendes sportstillæg mandag.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet