IAAF-formand opfordrer til at udskyde sommer-OL i Tokyo
IAAF-formand Sebastian Coe (til højre) har sendt et brev til IOC-formand Thomas Bach (til venstre), hvor han beder om at udskyde sommer-OL. (Arkivfoto). Foto: Stoyan Nenov/Reuters
Stoyan Nenov/Reuters
IAAF-formand Sebastian Coe mener, at OL mister sin integritet, når atleter ikke har lige træningsvilkår.
Formanden for Det Internationale Atletikforbund (IAAF), Sebastian Coe, vil udskyde sommer-OL i Tokyo.
I et brev til formanden for Den Internationale Olympiske Komité (IOC), Thomas Bach, skriver Sebastian Coe, at sommer-OL i Tokyo ikke er muligt med den nuværende begyndelsesdato i juli grundet coronaviruspandemien.
Derfor opfordrer Sebastian Coe til at udskyde OL, skriver han i brevet søndag ifølge nyhedsbureauet Reuters.
- Alle mine lokalformænd tror på, at vi ikke længere kan forvente lige vilkår for alle i disciplinerne, ud fra hvor mange atleter, der har svært ved at træne.
- Hvis der ikke er lige vilkår, mister vi konkurrencens integritet. Det er der ingen, der vil, skriver Sebastian Coe i brevet.
Sebastian Coe tilføjer, at andre landes atletikformænd bakker op om en udskydelse.
Brevet kommer, få timer efter at IOC meldte ud, at den vil træffe en beslutning om OL inden for de næste fire uger.
Natten til mandag dansk tid siger Japans premierminister, Shinzo Abe, at en udskydelse er en mulighed. Han afviser samtidig, at en aflysning kan komme på tale.
OL i Tokyo er sat til at begynde 24. juli.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned