Ian Marko Fog ny træner i Team Sydhavsøerne

Team Sydhavsøernes nye træner Ian Marko Fog sammen med sportschef Morten Juul. Foto: Thomas Jensen

Henter anerkendt Ligatræner som afløser for Johan Zanotti.

Offentliggjort Sidst opdateret

MARIBO Team Sydhavsøerne har netop præsenteret den tidligere Nordsjælland-træner Ian Marko Fog som ny cheftræner for den kommende sæson.

Ved et velbesøgt sponsorarrangement før dagens kamp mod Skovbakken blev Ian Marko Fog modtaget med stående klapsalver fra de fremmødte.

Ian Marko Fog har en lang spillerkarriere som landsholdsspiller og flere udlandsophold bag sig, og som træner har han i adskilige sæsoner leveret gode resultater med Nordsjælland Håndbold i både 1. division og Håndboldligaen. Han stoppede i Nordsjælland før denne sæson, og var dermed fri på trænermarkedet.

Læs meget mere om Team Sydhavsøernes kommende træner i Folketidendes sportstillæg mandag.