Iben Tinning har fået en fremragende indledning på kvindernes European Tour-turnering i tyrkiske Belek. Den danske golfspiller fører efter første runde.
Tinning lavede fire birdier på de første fem huller og kom i mål i 68 slag, fem slag under par, hvilket var to slag bedre end den hidtidige banerekord.
- Jeg er selvfølgelig meget tilfreds. Mit mål var at gå runden i par, og hvis jeg kunne presse et par birdier ind, ville jeg være meget glad. Jeg puttede virkelig godt, hvilket jeg ikke er vant til. Jeg har arbejdet hårdt med det, og jeg er glad for, at det har betalt sig, siger Iben Tinning i en pressemeddelelse.
På andenpladsen ligger irske Hazel Kavanagh, der er et slag dårligere end Iben Tinning. Karen Margrete Juul ligger på sjettepladsen.
Iben Tinning har vundet fem turneringer på kvindernes European Tour.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde