Der var nerver på, da golfspilleren Iben Tinning lørdag i Dubai stod over for sit sidste putt på topniveau.
Danskeren kunne i karrierens sidste turnering sikre sejren på 18. hul ved Omega Dubai Ladies Masters.
- Jeg var virkelig nervøs over det sidste putt på 18., men jeg gjorde alt for at kontrollere mine nerver. Og det lykkedes jo, siger Iben Tinning i en pressemeddelelse.
Danskeren sejrede med et forspring på to slag til svenske Anna Nordqvist.
- På et tidspunkt derude stoppede jeg med at kigge på leaderboard. Jeg vidste, at det her øjeblik aldrig ville komme igen, så jeg sagde til Lasse, at jeg bare ville nyde det, siger Iben Tinning, som danner par med den tidligere ishockeyspiller Lasse Degn.
Iben Tinning meddelte tidligere i år, at hun indstiller karrieren på topplan med udgangen af året. Sejren var hendes første på Ladies European Tour siden 2005.
- Jeg er meget stolt af det arbejde, min sportspsykolog og jeg har udført de sidste par år. Og jeg har haft god opbakning fra hele teamet bag mig. Udover det at få vores søn, er det her øjeblik et af de bedste for Lasse og jeg, siger Iben Tinning.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde