Ibrahimovic sætter klubrekord med hattrick i målshow
Angriberen Zlatan Ibrahimovic sprang op på en bande og lod sig hylde efter sit tredje mål i Los Angeles Galaxy-sejren på 7-2 over Sporting Kansas City i MLS. Foto: Kelvin Kuo/Ritzau Scanpix
Kelvin Kuo/Ritzau Scanpix
Med mål nummer 24, 25 og 26 i denne MLS-sæson satte Zlatan Ibrahimovic klubrekord for Los Angeles Galaxy.
Zlatan Ibrahimovic markerede sig for anden gang i denne MLS-sæson med et hattrick.
Natten til mandag dansk tid scorede den svenske angrebsstjerne tre gange for Los Angeles Galaxy, som vandt med hele 7-2 hjemme over Kansas Sporting City.
Det var tredje gang, at Ibrahimovic scorede hattrick i den bedste nordamerikanske fodboldrække.
De tre mål betød, at Ibrahimovic satte klubrekord med nu 26 mål i denne sæson. Det er to mere, end Carlos Ruiz lavede i 2002.
Sejren placerer Los Angeles Galaxy på en femteplads i tabellen og dermed lidt lunere i kampen om at komme med i slutspillet. De syv bedste fra Western Conference går videre til slutspillet.
Los Angeles Galaxy missede skuffende slutspillet i sidste sæson, men med 45 point efter 30 kampe ser det nu bedre ud for holdet, der ikke har vundet i fire kampe i træk.
- Resultatet siger, at det var nemt. Men det var ikke nemt. I anden halvleg var vi meget stærkere. Når vi fik mulighederne, så scorede vi. Det var nøglen til sejr, siger Ibrahimovic ifølge AFP.
- Nu mangler vi fire kampe, og forhåbentligt kan vi levere det samme arbejde som i denne kamp.
Ibrahimovic udlignede til 1-1 efter en halv time, efter at han selv fulgte op på sit brændte straffespark.
I anden halvleg gjorde Ibrahimovic det til 3-1, da han køligt tæmmede bolden i feltet og sendte bolden i nettet med venstrebenet.
Fem minutter før tid øgede Ibrahimovic til 7-1, da han fandt det lange hjørne med et præcist og fladt spark.
Den målrige kamp blev lukket ned med en scoring fra Felipe Gutiérrez, der med sit andet mål i kampen reducerede til slutresultatet 2-7.
Ibrahimovic er oppe på 26 mål i 25 kampe for Los Angeles Galaxy i denne sæson.
Topscorer i ligaen er dog fortsat Carlos Vela med 28 mål.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde