Det danske ishockeylandshold har ikke kun slået Finland, USA og Slovakiet ved A-VM. Ishockey-drengene har også slået sig ind i hjerterne hos en række danske idrætsstjerner.
Tennisspilleren Caroline Wozniacki har set én af kampene, men holder sig opdateret gennem sin storebror.
- Det er helt vildt flot, det, de præsterer. De banker jo nogle af de bedste hold i verden. Jeg er meget imponeret, siger Caroline Wozniacki til Ekstra Bladet.
Fodboldlandsholdets målmand, Thomas Sørensen, er også ramt af ishockeyfeber.
- Jeg følger med og håber selvfølgelig det bedste for spillerne, der har gjort det fremragende.
- Det er jo altid sjovt, når de små slår de store, og vi er jo en lille nation, hvor vi bliver stolte, når det går godt, siger Thomas Sørensen.
Ulrik Wilbek, der er træner for herrelandsholdet i håndbold, er positivt overrasket over de gode danske resultater.
- Nu håber jeg, at det lykkes at nå målet med at komme i kvartfinalerne. Det har ishockeyen fortjent efter det, de har præsteret under VM i Tyskland, mener Ulrik Wilbek.
Danskerne møder søndag Rusland og kan med en sejr med sikkerhed spille sig i kvartfinalerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde