Idrættens medaljeræs må ikke tilsidesætte hestes velfærd

Blod i munden fra sår, som ikke får lov til at hele. Sår fra rytteres sporer og hårde slag med pisken. Samt træningsmetoden rollkur, hvor hesten tvinges til at bøje nakken mod sin vilje.

Det var foruroligende billeder, TV 2-dokumentaren "Operation X: Hestemilliardærens hemmeligheder" afslørede i november.

Afsløringerne skete på den tidligere OL-bronzevinder Andreas Helgstrands træningscenter. Helgstrand er udelukket i hele 2024.

Siden udsendelsen blev bragt, har politikere, dyrlæger og andre stået i kø for at fordømme de hårdhændede metoder, hestene blev udsat for.

- Det kan ikke være rigtigt, at man skal drive en sport ved at udøve vold mod det dyr, der skal udføre sporten. Det er totalt uacceptabelt, siger Bengt Holst, der er formand i Det Dyreetiske Råd.

Det efterlader spørgsmålet, om man overhovedet kan bruge heste i idræt. Og i så fald hvordan det sker forsvarligt.

- Det er meget væsentligt, at man tager udgangspunkt i dyrenes velfærd, frem for hvad man kan opnå som sport.

- I og med at man bruger hestene i sportssammenhæng, risikerer man at drive hestene ud over, hvad der er godt for dem for at udleve nogle rytteres ambitioner, siger Bengt Holst.

Hos Dansk Ride Forbund lover direktør Morten Rodtwitt, at man gør alt for, at heste ikke mistrives.

- Det er vores grundpræmis for at eksistere, at vi er i stand til at varetage hestens velfærd, samtidig med at vi bruger den til ridesport, siger Rodtwitt.

Han kalder eksemplerne fra Operation X-dokumentaren uacceptable.

- Men det er ikke repræsentativt for hele dressursporten. Det er et skrækeksempel på en virksomhed, kultur og tilgang, der er fuldstændig uacceptabel.

- Man kan gisne om, hvorfor det er gået så galt. Er pengene blevet vigtigere end hensynet til og samværet med dyret? Vi kan i hvert fald lære af det og kigge indad.

- Det er ikke sådan, dressursporten foregår, hvis man kommer ud til de mange stævner, klubber og rideskoler, hvor tingene foregår meget sympatisk i et samarbejde med hesten, siger Rodtwitt.

Hos Helgstrand Dressage tager kommerciel direktør Anders Bjørnstrup kritikken til sig og garanterer forbedringer.

- Udsendelsen har vist os, at der desværre er fundet dårlig ridning og behandling sted af nogle af vores heste, som ikke lever op til hverken vores retningslinjer eller kerneværdier, lyder det fra Bjørnstrup.

Han forklarer, at der er indført skærpet egenkontrol med hestene, så de hver 14. dag gennemgås grundigt, og kameraopsætningen i ridehallerne er opgraderet.

Ifølge Det Dyreetiske Råd er dårlig behandling af heste ikke isoleret til Helgstrands træningscenter.

- Det er langt mere udbredt. Det ved vi fra hestedyrlæger, vi har snakket med. De siger, det er en meget stor del af hestene, der har tilsvarende sår, siger Bengt Holst.

Det er ikke kun i dressur, der har været problemer med behandlingen af heste.

Efter OL i Paris i 2024 er ridebanespringning fjernet fra moderne femkamp. Det er besluttet efter en episode ved OL i Tokyo i 2021. Her ville tyske Annika Schleus hest ikke hoppe over de opstillede forhindringer.

Den grædende femkæmper forsøgte med sporer og pisk at få hesten til at makke ret, og træneren Kim Raisner tildelte hesten slag med sin knytnæve.

Herhjemme dukker der også løbende eksempler op på tvivlsomme træningsmetoder på tværs af ridesportens discipliner.

Et arbejde er i gang for at forbedre forholdene for heste i ridesporten. I marts udkom Det Dyreetiske Råd med en udtalelse om brug af heste i ridesporten.

- Dansk Ride Forbund har lavet nogle udmærkede regler. Problemet er bare, at de ikke altid bliver efterlevet.

- Der skal være noget mere kontrol med de heste, der udøver sporten. Både før, under og efter selve konkurrencen. Det skal ikke bare være nogle enkelte stikprøver, siger Bengt Holst.

Dansk Ride Forbund oplyser, at der allerede udføres kontrol med heste i forbindelse med stævner. I 2023 blev 659 heste kontrolleret på vej ind i konkurrence.

- Vi kigger dem i munden og på siderne efter sår. 11 af dem blev diskvalificeret. Vi vil gerne indføre mere kontrol, og vi kommer også til at investere flere ressourcer i det fremadrettet.

- Men det skal ses i lyset af, at antallet er meget lille. Det er positivt, men det er stadig 11 heste for mange, siger Rodtwitt.

Det Dyreetiske Råd har ikke noget problem med, at heste deltager i konkurrencesport, forudsat at det ikke går ud over dyrenes velfærd.

Hos Dansk Ride Forbund mener man ikke, at det ville være en god løsning at droppe eksempelvis dressur som OL-sport.

- Det ville være en stor skam. Jeg synes, dressur har en stor sportslig berettigelse. Det er enormt dragende at kunne se en symbiose mellem rytter og hest.

- Jeg kan godt lide, at der er en diversitet i det olympiske program, så det ikke kun handler om at komme først fra A til B.

- Men præmissen for, at det kan lade sig gøre, er, at vi er i stand til at passe ordentligt på hestene. Det er indiskutabelt og ufravigeligt. Hvis vi ikke kan det, så har vi ikke nogen berettigelse, siger Rodtwitt.

/ritzau/

Heste bør ikke deltage i en olympiade