Iffe Lundberg skifter Italien ud med Serbien
Gabriel "Iffe" Lundberg fik i 2022 fire kampe for Phoenix Suns og blev den første dansker i NBA nogensinde. (Arkivfoto). Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Gabriel "Iffe" Lundberg skifter Virtus Bologna ud med EuroLeague-rivalen Partizan.
Den danske basketballstjerne Gabriel "Iffe" Lundberg skifter Italien ud med Serbien.
Den 29-årige Lundberg har således skrevet en toårig kontrakt med Partizan, meddeler holdet på det sociale medie X.
Tidligere torsdag bekræftede han selv sin afsked med italienske Virtus Bologna, som han har spillet for i to sæsoner. Det skete i et opslag på Instagram.
Både Bologna og Partizan deltager i EuroLeague, der er det højeste niveau i Europa. I den forgangne sæson blev de henholdsvis nummer 10 og 11 i grundspillet.
Lundberg opnåede i 2022 fire kampe for Phoenix Suns i NBA og blev dermed første dansker i den nordamerikanske topliga.
I januar slog han fast, at han gerne vil tilbage til NBA, men det skal i få fald gerne kaste mere end de 44 minutter, han fik for Phoenix, af sig.
- Jeg vil gerne holde alle døre åbne, og når jeg om sommeren har forskellige tilbud, så evaluerer jeg dem og ser, hvad der er bedst for min familie.
- Jeg håber på en USA-tur mere, hvis omstændighederne er til det. Men det er ikke noget, jeg vil gøre for enhver pris, sagde Lundberg.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde