IFK Göteborg bliver taberdømt i afbrudt danskermøde
Danskerklubben IFK Göteborg er blevet taberdømt efter den afbrudte "kanonslagskamp" mod Malmö i april.
IFK Göteborg er blevet taberdømt med 0-3 i skandalekampen mod Malmö FF i den bedste svenske fodboldrække, som måtte afbrydes efter 77 minutters spil 27. april.
Det meddeler det svenske fodboldforbund på sin hjemmeside torsdag.
Et kanonslag kastet fra Göteborg-tilskuere var tæt på at ramme Malmö-spilleren Tobias Sana og en dommer, hvilket betød, at kampen blev afbrudt ved stillingen 0-0.
Sana reagerede ved at tage et hjørneflag og kaste mod tilskuerne.
Kampen blev ikke genoptaget, og fodboldforbundet har besluttet, at kampen hverken skal genoptages eller spilles om. Malmö får tildelt sejren på 3-0.
For det taberdømte hjemmehold var danskerne Jakob Ankersen, Mads Albæk og Søren Rieks i aktion, mens Anders Christiansen var på banen for Malmö, der trænes af Allan Kuhn.
Med skrivebordssejren kommer Allan Kuhns tropper op på 15 point for syv kampe, og det giver klubben en delt førsteplads med de forsvarende mestre, Norrköping.
IFK Göteborg indtager syvendepladsen i Allsvenskan med 11 point.
Frank Andersson, formand for IFK Göteborg, siger til det svenske nyhedsbureau TT, at han endnu ikke ved, om klubben vil anke afgørelsen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned