Iga Swiatek giver amerikansk talent store klø før semifinale
Iga Swiatek skal op mod hviderussiske Aryna Sabalenka i den ene af de to semifinaler ved WTA Finals i USA. Foto: Lm Otero/Ritzau Scanpix
Iga Swiatek var for stor en mundfuld for Coco Gauff, som er ude af WTA Finals uden en sejr.
Nok er bare 18-årige Coco Gauff et enormt tennistalent, men polske Iga Swiatek viste sig alligevel for stor en mundfuld for hende natten til søndag ved WTA Finals i USA.
Det tog da heller ikke polakken mere end en time og ti minutter at sende amerikaneren ud af sæsonfinalen uden en eneste sejr i bagagen.
Amerikaneren fik lagt et indledende pres på den polske tennisstjerne, da hun holdt sin serv frem til 3-3, hvor Swiatek fik noteret sig for 15 uprovokerede fejl.
Men Swiatek fik alligevel for alvor sat sig på kampen derefter, hvor hun fik lukket første sæt med 6-3.
Herefter kunne Gauff ikke hamle op med Iga Swiatek, der med kun to uprovokerede fejl i andet sæt formåede at lukke kampen med 6-0 i kampens afsluttende sæt.
Med sejren udbygger Swiatek sin flotte historik mod Coco Gauff, hvor den indbyrdes statistik nu skriver fem sejre og ingen nederlag til verdensetteren.
Med sejren kan polakken desuden sætte punktum for gruppespillet med tre sejre i tre kampe og en førsteplads i sin gruppe.
Allerede inden den suveræne afslutning var hun klar til turneringens semifinale. Her skal hun møde 2.-pladsen fra turneringens anden gruppe, hviderussiske Aryna Sabalenka.
I den anden semifinale skal græske Maria Sakkari op mod franske Caroline Garcia. Garcia spillede lørdag aften mod russiske Daria Kasatkina, hvor hun vandt med cifrene 4-6, 6-1, 7-6(7-5).
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker