Ikast Håndbold fortsætter stærk stime i kvindernes liga
Ikast-spillere jubler efter sejren over Nykøbing F. Håndbold. Foto: Ingrid Riis/Ritzau Scanpix
Ikast slog Nykøbing klart i onsdagens topkamp, mens Team Esbjerg forlængede sin stime med lutter sejre.
Ikast Håndbold snuppede onsdag aften sin fjerde sejr på stribe i kvindernes håndboldliga.
På udebane blev Nykøbing F. Håndboldklub slået med 35-25.
Dermed deler Ikast andenpladsen med Odense, der ligesom Ikast har 14 point for otte kampe, efter at fynboerne onsdag vandt med hele 41-26 hjemme over Bjerringbro.
Bedre er kun Team Esbjerg, der har gjort rent bord i sine otte kampe efter onsdagens sejr på 32-26 ude over Skanderborg.
Kampen havde et meget specielt forløb, idet Skanderborg overraskende bragte sig foran med 5-0 og derefter var foran i det meste af kampen.
Skanderborg havde føringer som 10-4 og 14-9 i første halvleg, og efter pausen var hjemmeholdet på 19-16, inden Esbjerg satte sin gode slutspurt ind.
I den førstnævnte kamp skabte Ikast hurtigt et hul på fem mål i udekampen, og med pauseføringen 20-13, var spændingen stort set forduftet.
NFH var aldrig i nærheden af point i hjemmekampen, som sluttede med et nederlag på ti mål.
Holdet ligger på fjerdepladsen med otte point ligesom Aarhus United, der onsdag tabte på hjemmebane med 31-33 til bundholdet Ringkøbing.
Aarhus havde ellers en føring på fem i første halvleg, men det undertippede udehold svarede flot tilbage.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker