Ikast Håndbold leverer comebacksejr i European League
Ikast ligger i øjeblikket nummer tre i Kvindeligaen. (Arkivfoto). Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Ikast Håndbold var flere gange bagud med fire mål mod Dunarea Braila, men kom stærkt tilbage og vandt kampen.
Ikast Håndbold vandt søndag på hjemmebane over rumænske Dunarea Braila med 32-30 i kvindernes European League, som rangerende lige under Champions League.
Det skete i den første af to kvartfinaler. Der er returkamp lørdag.
Ikast var i flere omgange var bagud med fire mål, men fik kæmpet sig flot tilbage efter en stærk anden halvleg.
Den svenske playmaker Emma Lindqvist gik forrest med ni scoringer for Ikast, men også Stine Skogrand, Lærke Nolsøe og Jamina Roberts var afgørende for comebacket.
Gæsterne fra Rumænien, der har danske Jan Leslie som træner, tog teten i kampens indledning og skabte hurtigt en føring på fire mål.
Mod slutningen af halvlegen fik Ikast spillet sig op, og ved pausen var midtjyderne bag med et mål.
Ikast kom endnu bedre med i starten af anden halvleg, og 40 minutter inde i opgøret spillede midtjyderne sig foran for første gang i kampen.
Derfra fulgtes de to hold ad, og selv om gæsterne pressede på var Ikast for stærk og vandt kampen med to mål.
Den samlede vinder booker en plads i semifinalen og dermed også i Final Four-stævnet, der spilles i Graz i Østrig 3.-4. maj.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker