Ikast slår NFH igen og tager DM-bronze
Stine Skogrand scorede fire mål torsdag. (Arkivfoto). Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Med endnu en sejr over Nykøbing F. Håndboldklub tog Ikast Håndbold bronzemedaljerne i kvindeligaen.
Bronzemedaljerne i kvindernes håndboldliga ender for tredje sæson i træk i det midtjyske.
Torsdag vandt Ikast Håndbold for anden gang over Nykøbing F. Håndboldklub (NFH) i holdenes bronzeduel, og dermed endte midtjyderne igen med medaljer.
NFH blev besejret 27-24 efter at have været bagud i hele kampen.
Slutcifrene lyver faktisk en smule. Ikast dominerede kampen og var længe foran med mindst en håndfuld mål, inden NFH til sidst med fire mål i træk fik pyntet lidt på resultatet.
Men tvivl om udfaldet - af både kampen og hvor bronzemedaljerne ville ende - var der aldrig. Ikast gik ind til kampen med en sejr i bagagen fra den første kamp og kunne derfor have nøjes med uafgjort.
Ikasts Ingvild Bakkerud endte som kampens topscorer med seks mål.
Midtjyderne var endt i bronzekampen efter et nederlag i DM-semifinalen til Odense Håndbold. NFH var i sin semifinale oppe imod Team Esbjerg.
Odense og Esbjerg mødes senere torsdag aften i den anden DM-finale. Vestjyderne vandt den første og kan derfor nøjes med uafgjort.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet