Ilsø tæt på Bundesliga: Vi er helt cool

Ilsø blev torsdag aften en slags matchvinder, da Düsseldorf vandt udekampen i Berlin med 2-1. Danskerens frispark blev headet i mål af en Hertha-spiller.

- Vi bliver ved med at være helt cool, siger Ilsø til kicker.de.

- Jeg får helt gåsehud, når jeg tænker på stemningen på vores stadion og tilskuernes sange.

Ilsø og holdkammeraterne sluttede denne sæson som treer i 2. Bundesliga og spiller derfor to playoff-kampe mod Hertha Berlin, der endte på tredjesidstepladsen i Bundesligaen.

Düsseldorf optrådte senest i Tysklands bedste fodboldrække i 1997 og var i 2004 nede at vende i fjerdebedste række.

Ken Ilsø har tidligere optrådt for FC Midtjylland og Sønderjyske i Superligaen.

/ritzau/

Fortuna Düsseldorfs Ken Ilsø håber på, at klubbens fans kan hjælpe holdet til oprykning til Bundesligaen, når Düsseldorf på tirsdag møder Hertha Berlin på hjemmebane.

Offentliggjort Sidst opdateret