Der bliver ingen finaleplads til Tine Baun ved Super Series-finalerne i Kina, hvor de otte bedste spillere fra årets løb dyster om den eftertragtede turneringssejr.
Tine Baun tabte lørdag formiddag semifinalen til indiske Saina Nehwal i to tætte sæt med cifrene 17-21, 18-21.
Dermed har danskeren tabt halvdelen af sine fire kampe ved turneringen i Kina. Baun tabte i den indledende gruppe en enkelt kamp, men vandt de to andre og avancerede derfor til semifinalen.
Heller ikke damedoublen med Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl formåede at komme i finalen, da de måtte strække våben til et sydkoreansk par, der vandt over danskerne i to sæt 23-21, 21-18.
Til gengæld vandt herredoublen Mathias Boe og Carsten Mogensen deres semifinale over et andet sydkoreansk par.
Boe og Mogensen måtte ud i tre sæt, hvor det første blev tabt, men de to danskere formåede alligevel at komme tilbage og vinde de to sidste. Cifrene lød på 16-21, 21-12, 21-13.
Senere lørdag spiller Peter Gade semifinale mod kinesiske Lin Dan, mens mixed doublen med Joachim Fischer og Christinna Pedersen også får kinesisk modstand i form af Xu Chen og Ma Jin.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned