Indoneser forhindrer danskermøde i stor badmintonturnering
Hans-Kristian Vittinghus er som eneste dansker videre til anden runde i Indonesien efter tirsdagens kampe. Foto: Sportxpress/Ritzau Scanpix
Sportxpress/Ritzau Scanpix
Jonatan Christie bremsede Rasmus Gemke, der ellers kunne have mødt Hans-Kristian Vittinghus i Indonesia Open.
Der bliver ikke noget danskermøde i anden runde af badmintonturneringen Indonesia Open.
Tirsdag formiddag dansk tid tabte Rasmus Gemke til hjemmebanehåbet Jonatan Christie med 17-21, 22-24.
Gemke havde ellers godt tag i verdens nummer syv i andet sæt, men den 22-årige dansker formåede ikke at udnytte sine fire sætbolde, som ellers kunne have fremtvunget et afgørende sæt.
Havde Gemke vundet kampen, ville anden runde byde på et møde med Hans-Kristian Vittinghus, der var eneste dansker med succes på turneringens førstedag.
Inden Gemke var i aktion, havde Vittinghus nemlig vundet sin kamp mod Tzu Wei Wang i to sæt. Danskeren vandt 21-16, 21-18. Begge sæt knækkede over i danskerens favør midtvejs.
Indonesia Open er en af de største turneringer på World Touren. Her rangerer den på samme niveau som All England og China Open og er en såkaldt Super 1000-turnering. Kun sæsonfinalen rangerer højere.
I damesingle måtte Line Kjærsfeldt se sig slået af Ngai Yi Cheung i tre sæt. Kjærsfeldt vandt ellers første sæt med 21-18, men tabte siden pusten og de følgende to sæt med 12-21, 8-21.
Også damedoublen med Maiken Fruergaard og Sara Thygesen har udspillet deres rolle i turneringen. Danskerne tabte med 18-21, 12-21 til sjetteseedede So-Hee Lee og Seung-Chan Shin fra Sydkorea.
Onsdag skal de to European Games-vindere Anders Antonsen og Mia Blichfeldt i aktion i første runde.
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker