Indoneser sender sidste danske damesingle ud i Odense
Line Kjærsfeldt slog i anden runde amerikanske Beiwen Zhang ud af turneringen med cifrene 21-18, 21-12. Foto: Andy Buchanan/Ritzau Scanpix
Andy Buchanan/Ritzau Scanpix
Line Kjærsfeldt er ude af Denmark Open efter en tæt duel mod Gregoria Tunjung, der torsdag slog Mia Blichfeldt.
Line Kjærsfeldt tabte fredag aften sin kvartfinale i Denmark Open mod indonesiske Gregoria Mariska Tunjung. Danskeren er dermed ude af turneringen.
Kjærsfeldt blev sendt ud med cifrene 22-20, 19-21, 13-21.
Indoneseren sendte torsdag danske Mia Blichfeldt ud af turneringen, hvor hun også pådrog sig en skade. Det ændrede dog ikke på, at hun fredag kom ind med god energi til opgøret.
Line Kjærsfeldt kom ind til kvartfinalen med to flotte runder i bagagen. I første runde slog hun japanske Aya Ohori efter to tætte sæt og i anden runde ekspederede hun nummer 11 i verden, Beiwen Zhang, ud af turneringen.
I første sæt kunne de to spillere ikke stikke af fra hinanden, hvor de fulgtes ad. Danskeren havde matchbold ved stillingen 20-19, men Tunjung hang i, inden Kjærsfeldt tog det tætte sæt hjem med cifrene 22-20.
I andet sæt spillede Tunjung sig op og kom foran 14-9. Kjærsfeldt gav sig dog ikke uden kamp, og spillede sig tilbage i opgøret til stillingen 19-19. Tunjung trak dog fra, da det gjaldt, og vandt andet sæt 21-19.
I tredje sæt stod det klart, at Tunjungs skade fra torsdagens kamp stadig sad i benet.
Hun humpede rundt, mens Kjærsfeldt spillede sig til stillingen 3-0. Men indoneseren gav ikke op og spillede sig til stillingen 5-5, hvorefter hun fortsatte stærkt til føringen 13-9 og efterfølgende lukkede opgøret med cifrene 21-13.
Kjærsfeldt er dermed ude af Denmark Open, hvor eneste tilbageværende dansker er Anders Antonsen i herresingle. Han spiller semifinale lørdag.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde