Indonesisk eventyr slutter i kvartfinalen for dansk duo
Kim Astrup og Line Kjærsfeldt måtte se sig besejret af et kinesisk par ved Indonesia Open.
Kvartfinalen blev endestationen for mixeddoublen Kim Astrup og Line Kjærsfeldt ved Indonesia Open i Jakarta.
Den danske badmintonduo, der for nylig genoptog samarbejdet, tabte 14-21, 14-21 til Lu Kai og Huang Yaqiong.
Kineserne, der ligger nummer 11 på verdensranglisten, var i fuld kontrol gennem første sæt, som de vandt sikkert.
I andet sæt kom Kim Astrup og Line Kjærsfeldt bedre med, og danskerne førte flere gange med et par point.
Fra stillingen 11-11 var Lu Kai og Huang Yaqiong igen i den klart styrende rolle, og kineserne vandt sikkert kampen.
Kim Astrup og Line Kjærsfeldt kunne dermed ikke gentage succesen fra torsdagens kamp i anden runde.
Her vandt danskerne meget overraskende over de andenseedede Tontowi Ahmad og Liliyana Natsir fra Indonesien.
Kim Astrup og Line Kjærsfeldt måtte gennem kvalifikationen for at komme med i hovedturneringen ved Indonesia Open, der som Super Series Premier-turnering har deltagelse af de bedste spillere i verden.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde