Indrejseregler lammer tenniskvindernes genstart i Italien
Simona Halep, der er regerende Wimbledon-mester, indtager andenpladsen på verdensranglisten. Nu er den første turnering på WTA Touren i fem måneder kommet i fare for rumæneren. (Arkivfoto). Foto: Hannah Mckay/Reuters
Hannah Mckay/Reuters
Tennisstjernen Simona Halep bliver ramt af italienske indrejseregler til turnering, der genstarter WTA Touren.
Coronapandemien gør det fortsat svært at samle de bedste spillere til internationale tennisturneringer.
Når WTA Touren genstarter efter fem måneders nedlukning 3. august i Palermo, kan verdensranglistens nummer to, rumænske Simona Halep, være tvunget til at blive væk.
Italien har fredag indført regler om, at rejsende fra Bulgarien og Rumænien skal gå i 14 dages selvisolation.
Arrangørerne af tennisturneringen på Sicilien har straks reageret.
- Beslutningen vil straffe en spiller som Simona Halep, der ikke længere vil kunne deltage, siger turneringsdirektør Oliviero Palma.
- Vi har sendt et hastebrev til sundhedsminister Roberto Speranza, hvor vi anmoder om, at de spillere, der skal deltage i turneringen, bliver fritaget, fortæller han.
Palma føler sig overbevist om, at den sundhedsprotokol, som WTA har indført, for at holde coronasmitten nede, er rigelig.
Mens WTA Touren genstarter om godt en uges tid i Italien, så starter herrernes ATP Tour op igen 22. august med en turnering i New York en uge før grand slam-turneringen US Open.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker