Indskifter sikrer Laudrup sejren over Newcastle
Foto: Geoff Caddick /Scanpix
Geoff Caddick /Scanpix
Swansea og manager Michael Laudrup fejrede sidste weekendens Liga Cup-triumf, da danskerens mandskab lørdag på hjemmebane vandt 1-0 over Newcastle i Premier League.
Laudrup sendte ved stillingen 0-0 et kvarter før tid angriberen Luke Moore på banen, og 10 minutter senere scorede angrebsreserven sejrsmålet for waliserne.
I søndags vandt Swansea Liga Cup-finalen - og dermed klubbens første større trofæ - da overraskelsen Bradford fra den fjerdebedste række blev udraderet med 5-0 på Wembley.
Trods flere dages fest og fejring af triumfen vandt Swansea altså alligevel i holdets første kamp efter pokalsejren.
Med lørdagens sejr kom Swansea også op på de 40 point, som Laudrup havde sigtet på ved sæsonstart.
Nedrykning har dog i lang tid ikke været et tema for Swansea, som er solidt placeret i top-10.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker