Indskifter sikrer presset Hobro-hold pokalsejr
Hobro avancerede i pokalturneringen, da Ledøje-Smørum fra Danmarksserien blev slået 2-1 tirsdag. Foto: René Schütze/Ritzau Scanpix
René Schütze/Ritzau Scanpix
Vito Hammershøy-Mistrati kom på banen i pausen mod Ledøje-Smørum og scorede to mål, da Hobro var bagud.
Superligaholdet Hobro IK balancerede på randen af en stor skuffelse, da klubben alligevel avancerede i pokalturneringen tirsdag.
Her var bundproppen fra Superligaen på besøg hos Ledøje-Smørum fra Danmarksserien, og det endte med en smal 2-1-sejr til Hobro.
Opgøret var i tredje runde i Sydbank Pokalen. Kampen var en kærkommen mulighed for at tanke lidt selvtillid for Hobro, der i bunden af ligaen har seks point efter ti kampe og en målscore på 9-24.
Hjemmeholdet kom da også foran 1-0 i første halvleg. Men så handlede træner Allan Kuhn og sendte Vito Hammershøy-Mistrati på banen.
Ifølge Hobros Twitter-konto så var reduceringen til 1-1 lidt af en perle efter næsten en times spil.
Hjemmeholdets målmand havde bevæget sig langt ud af sit mål, og det udnyttede Vito Hammershøy-Mistrati til at score fra midten af banen.
20 minutter før tid blev Vito Hammershøy-Mistrati så dobbelt målscorer, da han udnyttede et straffespark til at sikre 2-1-sejren.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker