Manchester United fik en yderst heldig sejr over Valencia, da Javier Hernandez fem minutter før slutfløjt scorede det afgørende mål, da englænderne vandt med 1-0 i Champions Leagues gruppe C.
Valencia havde ellers vist mest i kampen og undervejs havde topholdet fra Primera Division flere muligheder for at afgøre kampen. Især Roberto Soldado fik brændt en del chancer.
Det kom til at koste dyrt for Valencia, at holdet ikke formåede at udnytte de mange muligheder.
På et svagt spillende og reservespækket United-mandskab, der var uden profiler som Wayne Rooney, Ryan Giggs, Paul Scholes og Gary Neville, blev det reserverne, der sikrede holdet den første sejr i Champions League.
Det skete, da indskiftede Federico Macheda lagde en perfekt aflevering til Javier Hernandez, der også var kommet på banen i slutfasen. Hernandez behandlede bolden med stor dygtighed og placerede sit skud fra kanten af feltet bag Valencias målmand.
Sejren betyder, at stillingen i gruppe C er helt åben, da både Manchester United og Rangers FC har fire point, efter at skotterne onsdag slog tyrkiske Bursaspor med 1-0 i Glasgow.
Valencia har tre point, mens pointløse Bursaspor indtager sidstepladsen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned