Indskiftet Brøndby-darling bliver helten i hård genstart
Anders K. Jacobsen forsøger at trænge igennem Brøndby-defensiven, da Sønderjyske tirsdag gæstede den københavnske vestegn. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau ScanpixLiselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Brøndby var i problemer mod et organiseret Sønderjyske-hold, men Jesper Lindstrøm blev matchvinder fra bænken.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Klapsalver på Brøndby-bænken og omfavnelser på banen - og ikke mere end det.
Det var scenerne på et tomt Brøndby Stadion, da Brøndbys Jesper Lindstrøm afgjorde tirsdagens kamp mod Sønderjyske med sin 1-0-scoring i anden halvleg.
Dermed er Brøndby tilbage på 3F Superligaens fjerdeplads, mens Sønderjyske sikkert og vist ender på 11.-pladsen, når sidste runde af grundspillet er overstået søndag.
Brøndby hev sejren i land efter en kamp, hvor tirsdagens gæster ellers havde været farligst.
Sønderjyske-træner Glen Riddersholm havde inden kampen proklameret, at man skulle stå godt defensivt og være farlige på omstillinger. Det var netop omstillinger mod det bolddominerende Brøndby-mandskab, som gjorde ondt på de blågule.
Annonce
Sønderjyske kom til kampen med flere overraskelser i startopstillingen, hvor den største overraskelse vel nok var den 30-årige venstreback João Pereira, som spillede sin første kamp siden februar 2019.
Han fik rigeligt at se til i kampens første halvleg, hvor han stod over for Brøndbys bedst spillende mand, højrewingbacken Jens Martin Gammelby.
Den ellers ofte udskældte Brøndby-back var kreatøren bag de fleste farlige Brøndby-tilbud, men hans indlæg fandt ikke den rette modtager foran kassen.
I den anden ende besad Sønderjyske-angriberen Anders K. Jacobsen farligheden, og han var et par gange i første halvleg mere end tæt på at bringe sit mandskab foran.
Ved pausestillingen 0-0 satte Brøndby den 20-årige angriber Jesper Lindstrøm på banen, og han takkede for tilliden i en ellers god Sønderjyske-periode i det 61. minut.
Sønderjyske vil nok føle sig truffet over ikke at have fået frispark i situationen inden, men i stedet tillod en lang fremlægning Lindstrøm at drible ind i Sønderjyske-feltet, hvor han resolut bragede bolden fladt i det fjerne hjørne til 1-0.
Sønderjyske fik mod slutningen af kampen en gigantisk chance, men indskiftede Artem Dovbyk var for langsom og mistede sin mulighed. Dermed endte kampen 1-0.
Jesper Lindstrøm (th.) tiljubles af holdkameraten Kevin Mensah, efter at den unge offensivspiller har gjort det til 1-0 mod Sønderjyske med kampens eneste scoring. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau ScanpixLiselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie