Morten 'Duncan' Rasmussen scorede det afgørende mål for Celtic, da holdet lørdag slog Hibernian med 3-2.
Det skotske storhold var ellers på vej mod en skuffende pointdeling, da den tidligere Brøndby-angriber tre minutter før slutfløjt snittede en tværpasning over målstregen.
Fra kampens start var der intet, der tydede på, at Morten 'Duncan' Rasmussen skulle indtage en hovedrolle, da han som sædvanlig måtte indtage en plads på bænken.
Bagud 1-2 blev 'Duncan' sendt på banen med et kvarter tilbage af kampen. Kort efter udlignede holdkammeraten Marc-Antoine Fortune, inden danskeren skabte et jubelbrøl på Celtic Park med den afgørende scoring.
Celtic indtager andenpladsen i den skotske Premier League efter Glasgow Rangers.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker