Indvandrere og efterkommere myldrer til danske fodboldklubber
DBU og DIF har succes med at få spillere med indvandrerbaggrund til at spille fodbold i klubberne. (Arkivfoto). Foto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix
Andelen af pigespillere med indvandrerbaggrund er næsten femdoblet. Også stor stigning blandt drengene.
Noget tyder på, at de danske fodboldklubber har knækket koden til at få tag i spillere med indvandrerbaggrund.
Antallet af indvandrere og efterkommere i fodboldklubberne er steget eksplosivt i de seneste fem år.
Det skriver Danmarks Idrætsforbund (DIF) i en pressemeddelelse.
Andelen af pigespillere med indvandrerbaggrund i klubberne er siden 2019 vokset fra to til ni procent.
Hos drengene tallet steget fra 5 til 13 procent.
- Jeg vidste godt, at det gik fremad med repræsentationen i vores fodboldklubber, men det her er helt vildt.
- Det er meget sjældent, vi ser så markant en forskydning over så kort en årrække. Det tyder på, at vi i blandt andet vores get2sport-foreninger har fat i en succesformel på at få flere med ind i foreningslivet, siger Ole Jacobsen, der er næstformand i DBU.
Get2sport er en indsats under DIF, der støtter idrætsforeninger i udsatte boligområder.
Aktuelt er 74 idrætsforeninger og 53 boligområder i 25 kommuner en del af ordningen.
- Det, vi ser nu, er resultatet af det lange, seje træk med opsøgende arbejde i de udsatte områder i samspil mellem foreninger og kommuner.
- Det danske foreningsliv er blevet afmystificeret, og efterhånden som flere børn og voksne prøver kræfter med fællesskaberne, spreder ordet sig til venner og veninder, siger DIF-næstformand Frans Hammer.
Ifølge Danmarks Statistik udgør den generelle andel af indvandrere og efterkommere i befolkningen 15,9 procent.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker