Ineos-boss: Alaphilippe kan blive en af historiens bedste
Dave Brailsford (i midten) er chef for Ineos, der har Geraint Thomas og Egan Bernal som spydspidser i Tour de France. Foto: Regis Duvignau/Reuters
Regis Duvignau/Reuters
Hvis Alaphilippe beholder den gule trøje, vil han være blandt de bedste ryttere nogensinde, mener konkurrent.
Hvis det lykkes Julian Alaphilippe at holde den gule trøje til Paris, skal han anses blandt sværvægterne i cykelsportens historie.
Det mener Ineos-holdets chef, Dave Brailsford, inden Tour de France går ind i sin tredje og sidste uge.
- Man må give Alaphilippe anerkendelse. Jeg tror ikke, at mange havde forudset, at han stadig ville være i gult på dette tidspunkt af løbet, siger Dave Brailsford.
Hidtil har den franske rytter primært været kendt som en af de bedste endagsryttere.
En såkaldt "puncheur", altså en rytter med et eksplosivt antrit på korte, stejle strækninger.
Men han har aldrig gjort sig gældende i etapeløb over tre uger, og skulle han fuldende sensationen og vinde Tour de France, vil det katapultere ham op blandt historiens allerbedste, mener den britiske cykelchef.
- Det vil være et næsten uset niveau. Han er leadoutman i sprinterne, han går i udbrud og vinder, og lige nu hænger han på i bjergene.
- Hvis han vinder det hele, wow, hatten af. Så vil han være en af de bedste ryttere nogensinde, siger Dave Brailsford.
Brailsfords Ineos-hold ligner Alaphilippes hårdeste udfordring, når Touren senere på ugen kører ind i Alperne.
Ineos har både Geraint Thomas og Egan Bernal blandt de fem bedste i det samlede regnskab.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker