Ineos-sportsdirektør om egne stjerner: De skal løfte niveauet
Chris Froome (til venstre) og Geraint Thomas har begge tidligere vundet Tour de France i Team Ineos/Sky-trøjen. (Arkivfoto) Foto: Gonzalo Fuentes/Reuters
Gonzalo Fuentes/Reuters
Chris Froome og Geraint Thomas har ikke været gode nok på det seneste, siger Gabriel Rasch fra Ineos-holdet.
To af Ineos-holdets største stjerner har fået en løftet pegefinger af en af deres egne sportsdirektører efter en sløv opstart efter coronapausen.
Således er Gabriel Rasch ude med en opfordring til både Chris Froome og Geraint Thomas om at komme op i gear.
Det sker, efter at begge ikke ligefrem har vist storform i de seneste løb, herunder det igangværende Critérium du Dauphiné.
- Froome skal helt klart løfte niveauet. Det samme gælder Geraint, han skal også løfte niveauet. De har ikke været gode nok her (i Dauphiné, red.), men de har forberedt sig rigtig godt.
- De har gjort alt, hvad de kunne. Så vi håber på, at dette løb vil hjælpe (på formen, red.), siger sportsdirektør Rasch til netmediet cyclingnews.com.
Geraint Thomas var inden sidste etape i Critérium du Dauphiné søndag på en samlet 30.-plads, 20 minutter og 23 sekunder efter Thibaut Pinot (FDJ), som søndag overtog føringen i løbet inden etapen, da Primoz Roglic (Jumbo-Visma) i førertrøjen ikke stillede til start efter et styrt lørdag.
Froome er helt nede på 65.-pladsen, 53 minutter og 9 sekunder efter Pinot.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned