Det var ikke ubetinget et lykkeligt gensyn med landsholdet for Mette Melgaard. Ganske vist gav hun efter 22-28-nederlaget til Rumænien udtryk for, at det havde været sjovt at være tilbage efter syv års fravær, men der manglede det vigtigste i comebacket. Sejren.
- Det er hamrende irriterende at tabe, specielt når det er til en modstander, man kan slå. Jeg synes egentlig, at de var til at tale med, og derfor er det også ærgerligt, at vi ikke løber med hjem til sidst, så de vinder så stort, sagde 25-kampjubilaren, der ud over den røde trøje også skal vænne sig til at spille på positioner, som hun ikke plejer - såsom at dække back og spille fløj i angrebet, som tilfældet var mod Rumænien.
- Jeg må jo gøre det, der er brug for. Det tager nok noget tid, inden jeg vænner mig til at spille en ny plads. Men det bliver forhåbentlig bedre, når jeg også lærer de andre at kende lidt bedre, siger stregspilleren.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker